Auto-G læring
Uddannelse & kurser
Auto-G tilbyder efteruddannelse i samarbejde med Autobranchens Uddannelsescentre.
Auto-G læring – akademiuddannelse og kurser
Auto-G uddannelse er et akademi, og handler om uddannelse og kurser bredt set. Vores akademiuddannelser, efteruddannelser og kurser er med til at uddanne alle former for personale på den bredest mulige måde, og uddannelserne er rettet både mod værkstederne, så de kan få den nødvendige tekniske viden, og mod de administrative og ledelsesmæssige niveauer. Herudover følger uddannelser og kurser med fokus på viden om salg og kommunikation. Det er vigtigt, at uddannelse og kurser både er for det producerende personale, servicemedarbejderne og lederne, så uddannelse og kurser favner alle aspekter af den enkelte afdeling. De tekniske uddannelser er konsolideret omkring landets tekniske skoler, hvor man blandt andet vil kunne lære mere om bærende områder som karosseri og skadesudbedring. Auto-G’s akademiuddannelser og kurser kan tilgås over hele landet.
Auto-G akademiuddannelse og kurser gør medarbejderne til specialister
Akademiuddannelserne og kurserne hos Auto-G handler om at gøre medarbejderne til specialister inden for deres felt. Hos Auto-G synes vi, at det er vigtigt at lære hele livet igennem, og derfor er det også vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere, medarbejdere og mekanikere hele tiden er opdaterede med hensyn til de nyeste uddannelser og kurser. Vi kalder det Auto-G læring, hvor vi i samarbejde med Autobranchens Uddannelsescentre har den fornøjelse at kunne tilbyde forskellige akademiuddannelser, efteruddannelser og kurser. Løbende uddannelse og efteruddannelse er helt essentielt for os, da alle på denne måde løbende kan følge med i den nyeste teknologiske viden til fordel for dig og din bil. Vores viden bliver dermed til god service for dig.
Eksempler på akademiuddannelser og kurser hos Auto-G
Auto-G tilbyder en lang række af kurser inden for eksempelvis diagnosetest, så medarbejderne let kan tilgå diverse vejledninger og diagnoseudstyr. Herudover kan man finde akademiuddannelser og kurser inden for autoelektronik, motorstyring, diesel, commonrail, sikkerhedselektronik, komfortelektronik, aircondition, CAN-bus og autotaks, og alle kurser er statsgodkendte 3-dages kurser med løntabsgodtgørelse. Et nyt og vigtigt kursusområde som er med til at fremtidssikre værkstederne, er el-hybridteknikeruddannelsen, som fokuserer på elektrificering af biler. Ud over de mange forskellige statsgodkendte 3-dages kurser nævnt ovenfor, tilbyder Auto-G også en række 1- og 2-dages egenbetalte kurser, som du kan læse mere om her.
Auto-G 1- og 2-dages kurser (egenbetalte):
- BIS-Commonrail
- BIS-UIS Pumpedyser
- BIS-Gasoline
- Texa Basis
- FSI Pumpedyser
- DSG Koblingskursus