Tilbud

Udarbejd professionelle tilbud på ingen tid

Tilbudsmodulet i Gplan gør det hurtigt og enkelt for autoværksteder at udarbejde gennemarbejdede og præcise tilbud. Systemet giver dig adgang til relevante data som serviceintervaller, reparationstider og nødvendige reservedele allerede fra start, så du kan sammensætte et tilbud med et realistisk tidsforbrug og et korrekt beregnet prisoverslag.

Alle oplysninger kan med få klik overføres direkte til tilbuddets arbejdskort. Det betyder, at du slipper for dobbeltindtastninger og manuelle beregninger, og samtidig sikrer, at alle detaljer er korrekt registreret. Tilbudsmodulet hjælper dermed både værkførere og mekanikere med at udarbejde tilbud hurtigere og med større præcision.

Når kunden accepterer tilbuddet, kan det uden besvær konverteres til en booking i Gplan. Alle oplysninger – tidsforbrug, materialer og reservedele – følger automatisk med over i sagen, så arbejdsprocessen fortsætter uden afbrydelser. De nødvendige reservedele kan bestilles direkte fra arbejdskortet med blot få klik, hvilket gør det nemt at sikre, at alt er klar til tiden.

Tilbudsmodulet skaber en mere effektiv hverdag på værkstedet, hvor tilbudsgivning, planlægning og bestilling af reservedele hænger tæt sammen i én samlet arbejdsgang. Resultatet er hurtigere service, færre fejl og en mere professionel oplevelse for kunden – fra første forespørgsel til færdigt arbejde.

Modul: Tilbud

Inkluderet i Basis Pakken

Ja tak, jeg vil gerne have mere information om Gplan.