Auto-G Roskilde
Auto-G Roskilde, Ib Bruun & Co, er en afdeling, som har mange år på bagen. Virksomheden er nemlig mere end 52 år gammel, og den blev startet af den nuværende ejer Kim Jensens forældre i deres kælder. Siden flyttede virksomheden til Roskilde, hvor den har ligget på den nuværende adresse siden 1991. Kim Jensen overtog forældrenes forretning i 2004, og i dag tæller medarbejderstaben hele syv ansatte, hvoraf en chauffør kører ud til kunderne flere gange om dagen. Servicen er i højsædet, og der kommer stadig en del gode, loyale kunder i butikken, som har været med helt fra starten.
Auto-G Roskilde Ib Bruun & Co løser alle opgaver
Hos Auto-G Roskilde er ingen opgave for lille eller for stor. Her er devisen, at man prøver at løse alle opgaver, og ingen kunde er i den forbindelse for lille. Hos Auto-G Roskilde bliver der taget hånd om alle, her får kunderne god service og personlig betjening og en nærhed i relationerne, som er svær at få andre steder. Auto-G Roskilde servicerer både erhvervskunder og private, og afdelingen har på en måde specialiseret sig i at have det, som ingen andre har. Her sætter man en ære i at finde det, som kunderne efterspørger, og alle gamle kataloger bliver gemt, da ikke alle data kan findes online.
Auto-G og GROUPAUTO INTERNATIONAL
Auto-G Roskilde er medlem af Auto-G, som er en landsdækkende indkøbsforening, der består af 38 autogrossister. Derudover er Auto-G Roskilde også en del af GROUPAUTO INTERNATIONAL – en af verdens største leverandører af reservedele til bilbranchen. Ved at være en del af Auto-G og GROUPAUTO INTERNATIONAL har Augo-G Roskilde på den måde mulighed for at skaffe alle de bedste reservedele fra verdens mest kendte og respekterede firmaer, og så betyder samarbejdet også, at varerne kan skaffes til nogle gode priser. Det kommer selvfølgelig kunderne til gode, og alle reservedele kan nemt findes på det store online webkatalog.