Auto-G Bornholm
Auto-G Bornholm er en virksomhed med mange år på bagen. I 1957 åbnede forretningen, der siden skulle blive til Auto-G Bornholm, som en landsbysmedje hvor de ansatte reparerede bøndernes maskiner og skoede deres heste. Med årene udviklede forretningen sig til også at udføre VVS-arbejde og at installere centralvarme i omegnens huse. Teknologien udviklede sig fortsat, og efter hesteskoning og VVS-arbejde blev droppet, slog forretningen endeligt ind på automobilbranchen, hvor den til at starte med koncentrerede sig om at opkøbe og renovere slidte bremser og koblinger. Tiden er dog også løbet fra at renovere bremser og koblinger, hvorfor Auto-G Bornholm nu står tilbage som en moderne butik, der sælger alt inden for bilbranchen til både private og erhverv.
Fordelene ved Auto-G
Auto-G Bornholm er medlem af Auto-G, der er en landsdækkende autogrossistkæde, som tæller hele 38 afdelinger fordelt over hele landet. Hos Auto-G Bornholm kan man finde otte passionerede medarbejdere, hvoraf hele tre arbejder som chauffører. Chaufførerne kører ud med varer fire gange om dagen, og som medlem af Auto-G er vores fornemmeste opgave netop at hjælpe værkstederne med at holde deres kunder kørende til den bedst mulige pris. Auto-G er nemlig også et indkøbssamarbejde, som betyder, at kunder altid kan regne med at få tilbudt de bedste produkter til de mest favorable priser. Service og den personlige betjening er en mærkesag hos Auto-G Bornholm, og det kan kunderne mærke, så snart de kommer ind i butikken.
Lokal og international på samme tid
Hos Auto-G Bornholm er målet at udbyde et bredt sortiment af alt fra teknisk udstyr til olie og reservedele, og derfor er butikken totalleverandør til områdets værksteder. God service, tillid og godt lokalkendskab er en god kvalitet, men Auto-G Bornholm har også øjnene rettet mod udlandet. Afdelingen er nemlig også medlem af GROUPAUTO INTERNATIONAL, som er en af verdens største leverandører af reservedele til både person- og erhvervsbiler. Hos GROUPAUTO INTERNATIONAL har Auto-G Bornholm adgang til de markedets bedste mærker og leverandører, og det selvfølgelig til en fair pris, som kunderne også kan få adgang til gennem butikken og det store online webkatalog.