Auto-G Roskilde
Ib Bruun & Co. Autodele er en afdeling, som har mange år på bagen. Virksomheden er nemlig mere end 52 år gammel, og den blev startet af den nuværende ejer Kim Jensens forældre i deres kælder. Siden flyttede virksomheden til Roskilde, hvor den har ligget på den nuværende adresse siden 1991. Kim Jensen overtog forældrenes forretning i 2004, og i dag tæller medarbejderstaben hele syv ansatte, hvoraf en chauffør kører ud til kunderne flere gange om dagen. Servicen er i højsædet, og der kommer stadig en del gode, loyale kunder i butikken, som har været med helt fra starten.
Auto-G Roskilde Ib Bruun & Co løser alle opgaver
Hos Auto-G Roskilde er ingen opgave for lille eller for stor. Her er devisen, at man prøver at løse alle opgaver, og ingen kunde er i den forbindelse for lille. Hos Auto-G Roskilde bliver der taget hånd om alle, her får kunderne god service og personlig betjening og en nærhed i relationerne, som er svær at få andre steder. Auto-G Roskilde servicerer både erhvervskunder og private, og afdelingen har på en måde specialiseret sig i at have det, som ingen andre har. Her sætter man en ære i at finde det, som kunderne efterspørger, og alle gamle kataloger bliver gemt, da ikke alle data kan findes online.
GroupAuto International
Indkøbsforeningen Auto-G er en del af den globale organisation GROUPAUTO INTERNATIONAL. Medlemskabet giver Ib Bruun & Co. Autodele adgang til et stærkt internationalt netværk, og det kommer kunderne direkte til gode. De kan nemlig altid finde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser i Auto-Gs online webkatalog.
Samarbejdet styrker samtidig Auto-Gs position som indkøbsforening. Det betyder, at kunderne let får adgang til nogle af branchens mest anerkendte brands – og altid til de rigtige priser.
GROUPAUTO INTERNATIONAL er repræsenteret på fem kontinenter og i mere end 70 lande. Det sikrer, at både værksteder og slutbrugere kan få hjælp og de rette reservedele, uanset hvor i verden de befinder sig.
